Græskarvafler – 22. oktober

Der er i øjeblikket masser af økologiske græskar på hylderne i supermarkedet, og ofte får man ret meget mad for få penge. Gærkar har en utrolig delikat smag, som både passer til søde og salte retter. Græskarvafler fx. Her jeg har lavet vaflerne i madversionen, selvom man også sagtens kan lave dem i en sød version.

Jeg tog nogle ovnbagte græskar og moste dem, indtil der næsten ikke var nogen klumper. Så blandede jeg salt, stødt spidskommen, stødt koriander, sort kværnet peber og kikærtemel i, før jeg lod dem stå et stykke tid og trække. Mens dejen lige stod lidt, skar jeg tilbehøret ud i mundrette stykker. Jeg valgte her grønkål, rødkål, avokado og rødløg samt en skive citron. Det behøver ikke at være superavanceret tilbehør, men det kan selvfølgelig varieres i det uendelige.

Græskarvaflerne blev bagt i et vaffeljern, indtil de var sprøde og gyldne. Mine havde desværre en tendens til at få lidt for meget, men de smagte nu fint alligevel. Og som du nok kan se, har de en utrolig smuk orange farve.