Utilitarismens begrænsninger

Omkring halvdelen af alle de kyllinger, der udklækkes for at blive brugt til produktion af æg, bliver slået ihjel med det samme. De er nemlig af hankøn, og når de ikke lægger æg, er de et overflødigt spildprodukt. Enten bliver de gasset ihjel, eller også bliver de kastet i en hurtigtkørende hakkemaskine.

Det er en af de mørke bagsider af det animalske landbrug, og det er én, som virker særligt chokerende på mange. Tanken om en nuttet, dunet lille kylling, der bliver smidt i en hakkemaskine, kan ikke undgå at gøre ondt på et bare nogenlunde medfølende menneske. Samtidig er det også noget, der viser begrænsningerne ved utilitarismen.

Som beskrevet i et tidligere indlæg er utilitarisme det synspunkt, at konsekvenserne af en handling er afgørende for en etisk vurdering af denne handling. Etik drejer sig om at handle således, at det fører til mindst mulig smerte og lidelse og mest mulig lykke og velbehag.

Massedrab på kyllinger må klart nok siges at være noget, der ikke fører til nogen form for lykke og velbehag. Men på den anden side når kyllingerne aldrig at blive udsat for nogen af de lidelser, som de æglæggende høner har udsigt til. Alt andet lige er det, set ud fra en strengt utilitaristisk synsvinkel, bedre at blive slået ihjel omgående end at leve som produktionsdyr i landbruget. Alligevel vil mange nok mene, at der er noget forkasteligt ved den måde at behandle kyllinger på, som ikke kun er et spørgsmål om den lidelse, de måtte blive udsat for.

Eksemplet giver en fornemmelse af, at der er andet og mere på spil, når vi taler om etik, end bare konsekvenserne af handlingen. Når aflivningen af hanekyllinger virker så chokerende, er det ikke bare et spørgsmål om, hvad den enkelte kylling kommer til at mærke; det afgørende er nok så meget selve den indstilling, der gør, at man overhovedet kan finde på sådan noget. Der er tale om en ekstrem foragt for liv, hvor et levende og følende væsen åbenbart kan behandles som et regulært affaldsprodukt, der uden videre kan kasseres, hvis det ikke kan bruges i produktionen.

Man kan selvfølgelig henvise til, at en sådan foragt for liv kan medføre nogle frygtelige konsekvenser, og det er også rigtigt nok. Men jeg vil mene, at det ikke kun er derfor, den virker så frastødende på os. Det handler også om selve indstillingen, der ligger bag. Den er – uafhængigt af, hvilke konsekvenser den måtte have eller ikke have – i sig selv et etisk problem. Det er en dimension, som utilitarismen har svært ved at fange, men som til gengæld er i centrum i det, der omtales som sindelagsetik: At det gode eller forkastelige ved en handling hænger sammen med den indstilling, der ligger bag.

Det er naturligvis noget, vi kommer til at gå mere i dybden med i kommende indlæg …