Ingefærsirup – 7. december
Ingefærsirup er godt at have på hylden i denne tid, hvor mange typisk har for travlt med arbejde og juleforberedelser til at lægge sig syg.
Du laver siruppen ved at skære en klump frisk ingefær i skiver og lægge det i lidt vand med sukker, som man koger op og lader stå, indtil det det er kølet af. Du kan gemme siruppen med ingefæren i, men jeg foretrækker at si det. Jeg bryder mig ikke om en alt for stærk ingefærsmag, så jeg afpasser ingefærklumpen efter det, men hvis du kan lide en meget stærk ingefærsmag, slår du dig bare løs med ingefæren.
Ingefærsirup kan fx bruges til en teagtig drik, hvor du tilsætter ingefærsirup til kogt vand sammen med et skvæt citronsaft. Det er en god måde at få varmen på, hvis man føler sig lidt småsløj. Men den kan selvfølgelig også bruges til julens cocktails og mocktails.
Du kan læse flere blogindlæg med forskellige varme og kolde drikke her.