Mens alle taler om sms’er og hjemmel, taler ingen om det vigtige: minkenes liv og vilkår

Efter at afhøringerne i granskningskommissionen er begyndt, er der blevet snakket utrolig meget om slettede sms’er og manglende lovhjemmel. Men vi har endnu til gode at se nogle politikere eller medier ytre sig med empati for minkene. Empati for dyrene, der i lang tid er blevet mishandlet.

Mink og branchen omtales, som om der var tale om fremstilling af kufferter eller grydeskeer. Og det er sikkert også sådan, at mange opfatter minkene – men mink er levende dyr, og det er dem, der i millionvis har været branchens ofre. Og de var ofre længe før COVID-19. En enkelt sms kan rydde alle forsider, men ingen taler om et liv i et trådbur og grusomme aflivninger.

Hvis vi for længst havde afskaffet og lukket hele denne umoralske branche ned, havde vi ikke haft denne paniklukning med kæmpeerstatninger til følge, hvor vores skattekroner er gået til dyremishandling. Det er grotesk, at man som borger er tvunget til at støtte den slags.

Tiden er inde til at begynde nedlukningen af andre lige så brutale og grusomme brancher i det animalske konventionelle landbrug. Andre brancher som for eksempel æggebranchen får lov at fortsætte, selv om man ved, at hønsene har brækkede brystben og dermed er i konstante smerter. Det kan kun ske, hvis dyrene alene bliver set som kroner og øre.

Og selv om brancherne selv viser tegn på at krakelere, holder politikerne desperat fast i det, der er ved at synke.

Vi kan jo begynde med at sige nej tak til den del af landbrugsstøtten, som forurener vores land, samtidig med at dyrene bliver mishandlet. Således at det, der ikke selv kan stå uden støtte, må falde.

Det giver langt større mening at bruge pengene på at forbedre vores institutioner, folkeskoler og plejehjem, der lige nu har hårdt brug for det. Sådan kan vi forbedre vilkårene for både mennesker og dyr. 

Debatindlæg bragt i Information den 2. november 2021