Hurtig pizza med svampe
Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, findes der gode alternativer til at bestille pizza. Du kan fx lave en pizza med bund af et fladbrød. Her bestod fyldet af, hvad jeg lige havde på lager: svampe, friske cherrytomater, rødløg, hvidløg og tørret oregano. Jeg har også drysset en smule salt over, inden jeg puttede det hele i ovnen. Bagefter vendte jeg lidt rucola med en smule olie og oliven til at komme over pizzaen, da den var færdigbagt. Det kan godt være, at rucola ikke ligefrem peaker lige nu som en madtrend, men det her er en fin måde at gøre måltidet lidt sundere på. Det smagte i hvert fald forrygende.
Men selvom jeg ikke har brugt ost på denne her pizza, kan du jo sagtens slå dig løs med vegansk ost. Uanset om du er til vegansk cheddar eller vegansk blåskimmel, er der alternativer at få, og med disse alternativer støtter du ikke dyremishandling.
Her kan du finde andre blogindlæg om pizza.