Grøn og mættende suppe

Skrev jeg ‘suppe’ den 4. maj? Ja, det gjorde jeg, selvom der lige har været nogle skønne sommeragtige dage med solskinsvejr, hvor man overvejede, om badesæsonen mon var startet. Men i dag er det køligt og gråt. I morgen skulle det blive regnvej, så hvorfor ikke lave noget varmt og nærende? Det er sikkert sidste gang på denne side af sommeren, hvor man har lyst til suppe.

Jeg tog udgangspunkt i, hvad jeg havde på lager, så det blev til en suppe af løg, hvidløg, porre, broccoli, ærter og hvide bønner samt lidt persille. Og så selvfølgelig salt og peber.

Det hele blev kogt mørt og blendet til en smuk grøn suppe, som blev spist sammen med en foccaciabolle. Det endte med at være en både lækker og mættende suppe, og sådan en bliver jo kun bedre af at overnatte i køleskabet til i morgen.

Her du lyst til at lave en anden slags suppe, end den jeg har lavet, så kan du klikke her for mere inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *