Supermarkeder fremhæver bælgfrugter

Vi har ofte skrevet debatindlæg om den systematiske dyremishandling, der er en del af rutinen i det animalske landbrug, men her er endelig en opløftende nyhed: Flere supermarkeder er gået sammen om at promovere bælgfrugter frem for kød som en del af en klimavenlig kost.

Oven i al elendigheden, der foregår både i landbruget og i resten af verden, var jeg ærligt talt først lidt skeptisk, da jeg læste det. Men den er god nok. Og da jeg tjekkede tilbudsaviserne, kunne jeg se, at flere supermarkeder har links til opskrifter og opfordrer folk til at bruge flere bælgfrugter som erstatning for kødet.

Men jeg ville ønske, at supermarkederne ikke alene fremhæver, hvor godt det er for sundheden og klimaet, men også fremhæver det dyreetiske. Og jeg kunne også godt have tænkt mig, at de ved samme lejlighed oplyste, at man kan erstatte osten og creme fraichen med plantebaserede udgaver, præcis ligesom man kan erstatte kødet med bælgfrugter.

Supermarkederne har alle en opskrift på bønnetortilla. Og selvom sådan en er lækker, så ville jeg ønske, at de i stedet viste, hvor alsidigt man kan bruge bælgfrugter frem for den samme opskrift (men måske er det netop pointen?). Men ellers du kan jo klikke dig rundt her på Fordring Food, hvis du har lyst til at læse flere blogindlæg om alternativer til det animalske. Som du hurtigt vil opdage, er det ikke spor svært at skifte alle de produkter, som stammer fra dyremishandling, ud med plantebaserede alternativer.

Hvis du har lyst til at læse nogle blogindlæg med, hvilke retter jeg laver med tortillaer og/eller bønner, så klik her.

Oven i hatten er Lidl godt med i forhold til nye plantebaserede varer, og fra i næste uge byder Netto ind på det grønne i deres tilbudsavis. Med denne start på året tør man måske godt begynde at tro på, at vi er ved at rykke os mod det plantebaserede og væk fra dyremishandlingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *