Besøg på Café Kaf
I dag var vi på besøg på Café Kaf, som aldrig skuffer, selvom det er længe siden, at Fordring Food sidst har været på besøg.
Som man kan se på billedet, fik vi en croissant og en flødekage. Croissanten var god, men flødekagen var virkelig lækker. Luk øjnene og tænk på en kage, hvor vegansk fastelavnsbolle med fløde kombineres med en vegansk tiramisu … Det er nogenlunde sådan, at den smager. Navnet er ganske beskedent “mocca bun”, og hvis man er virkelig glad for både fastelavnsboller og tiramisu, så vil den næppe skuffe.

Det er endnu et bevis på, at man sagtens kan lave højkvalitetskager uden dyremishandling, så hvad venter de andre caféer og bagere mon på …?
Har du lyst til at læse endnu en anmeldelse om Café Kaf, så klik her.