Dansk dyrevelfærd: Et sutteanlæg
Der er rent faktisk en grænse for, hvor grusomt det er tilladt at behandle dyr i det danske landbrug. Andre steder i verden er kravene angiveligt mere lempelige eller direkte ikke-eksisterende, og det er vel det, der ind imellem får hjemlige repræsentanter for branchen til at prale med ”verdens bedste dyrevelfærd”.
Nu har Fødevarestyrelsen så offentliggjort en rapport om de overtrædelser af reglerne, der blev konstateret i 2021, og som resulterede i sanktioner mod landmændene. Dermed kan vi få et lille indblik i, hvad der skal til for at udløse en løftet pegefinger. I næsten halvdelen af besætningerne med malkekvæg var der f.eks. et problem med mangel på sutteanlæg.
A’ hva’ for et anlæg, vil nogen måske spørge. Sutteanlæg. Og hvad er det så? Jo, det forklarer Christian Strøyer fra Fødevarestyrelsen: ”Det er der behov for, fordi kalvene bliver taget tidligt fra koen, for at koen kan give mælk til mælkeproduktionen, men kalvens suttebehov skal stadig tilgodeses. Det er jo alvorligt for kalven, så får den ikke tilgodeset det behov, den har.”
Man skal være godt nok være gjort af et i særklasse kynisk stof, hvis man så meget om overvejer at røre et glas mælk igen efter at læse sådan en smøre. Kalven bliver taget fra moderen, men har naturligvis stadig det indgroede behov for at sutte, som findes hos ethvert nyfødt pattedyr. Og så har man gudhjælpemig udtænkt en eller anden dims, den så kan sutte på, og kalder det at ”tilgodese kalvens behov”. Strejfer det overhovedet ikke de mennesker, der har udtænkt denne infame grusomhed, at kalvens behov er at være hos sin mor, ganske som det er tilfældet for ethvert andet nyfødt pattedyr, det være sig en hundehvalp, en kattekilling eller en menneskelig baby?
Det er altså den højt besungne danske dyrevelfærd. Ingen skrupler ved at tage en nyfødt fra sin mor, men så skal vi også nok sørge for, at der er noget at sutte på som erstatning. Bortset fra de omkring halvdelen af tilfældene, hvor ikke engang dette krav bliver opfyldt, og hvor det så resulterer i en løftet pegefinger fra Fødevarestyrelsen og en mindre, hurtigt glemt overskrift i den daglige nyhedsstrøm.
